encyclopedia

Stilperioder

onsdag, april 29th, 2009 | encyclopedia | Ingen kommentarer

Magazine: Bo Bedre  No. 05/2009

Stilperioder

De europæiske stilarter, udspringer fra forskellige lande. Ofte opstod en stilart med en ny monark elle ved et regimeskifte. Et eks. er den franske kong Louis XVI, som lagde navn til Louis Seize. En periode der brat ophørte i 1789, med hans afsættelse under den franske revolution.

Når en stilart, spreder sig fra et land til et andet, vil perioderne ofte blive tidsmæssigt forskudt, samtidig skifter stilen ofte navn. Et eksempel er den franske, Ludvig XV (Quinze), der opstår i 1720. Ti år senere, breder den sig til Danmark hvor vi kalder den rokoko.

Nye stilarter eksisterer ofte i årtier, side om side, med tidligere perioder og de tidsmæssige overgangene vil ofte være flydende.


Tidslinje

9003_05_0102_01Barok:

Frankrig: (Louis XIV) ca. 1580-1730

Danmark: ca. 1640-1740

Kendetegnet ved barokken er det, overdådige og svulstige, hvor lysindfald blev brugt til at skabe dramatiske effekter.

På fransk kalder man stilarten Louis XIV efter den franske solkonge, der byggede Versailles, der var en mægtig demonstration på hans magt og værdighed.

Møblerne blev ekstravagante store, og tunge og symmetriske, med kraftfulde udskæringer.


9003_05_0102_02Rokoko:

Frankrig: (Louis XV) ca. 1730-1760

Danmark: ca. 1740-1770

Rokokoen efterfølger barokken. Stilarten har taget sit navn efter det muslingeformet ornament, rocaillen.

Stilarten har snirklede, asymmetriske ornamenter, der er elegante, graciøse og overraskende.


9003_05_0102_03Gustaviansk:

Frankrig: (Louis XVI) ca. 1750-1789

Sverige: ca. 1771-1809

Den gustavianske stil er opkaldt efter den svenske kong Gustav III, som en tillempet udgave af den franske Louis XVI. Møblerne er stramme og symmetriske, og ofte bemalede. De gustavianske møbler kan som deres franske modstykke være fineret med bronzebeslag, og er derfor ikke, som mange danskere fejlagtigt tror, et svensk træmøbel, som er malet gråt.

9003_05_0102_04Christian den VIII:

Frankrig: (sen-empire) ca. 1820-1840

Danmark: ca. 1820-1850

Christian den VIII er nok den stilart de fleste kender. I mange danske hjem står der et Christian den VIII møbel. Det vil typisk være et chatol, en kommode, sofaen eller en sekretær. Typiske borgerlige møbler, som er fornuftspræget og bekvemme bygget i stilartens fortrukne træsort, mahogni.


9003_05_0102_05_0

Art Deco:

Frankrig: ca. 1910-1939

Danmark: ca. 1920-1939

Art Deco er en forkortelse af det franske navn for udstillingen for brugskunst og industriel formgivning i 1925 (Paris Exposition Internationale des Arts Decoratifs et Industriels Modernes). Stil, handlede om at fremstille dekorative genstande med vægt på elegance, funktion og et vist opgør med tidligere perioders svungne former.

Tags: ,

Tolix stol

søndag, september 14th, 2008 | encyclopedia | Ingen kommentarer

Stolen “A” tegnet af franskmanden Xavier Pauchard

I 1934 designede franskmanden Xavier Pauchard en serie metalstole og tilhørende borde til udendørs brug, der blev fremstillet på den franske fabrik Tolix. Det var især stolens enkle design og muligheden for at stable op til 12 stole, der fra begyndelsen gjorde serien til en succes hos cafe ejere over hele Frankrig. Helt op i 70’erne forærede bryggerierne stolene til caféer og bistroer i Frankrig og Belgien mod at deres navn blev stanset ud på stolen. Serien, der stadigvæk bliver produceret af Tolix kendes under navnet Tolix- eller Pauchard stolen, men bærer det enkle produktnavn ”A”.

Jieldé lampe

søndag, september 14th, 2008 | encyclopedia | Ingen kommentarer

Lampen “Jieldé” designet af franskmanden Jean-Louis Domecq

Jieldé lampen bliver stadigvæk fabrikeret og samlet i hånden. Den nye udgave er dog langt fra i den robuste kvalitet som La societe Jieldé fremstillede i Lyon til de franske fabrikker i 50’erne og 60’erne. En måde at kende forskel på, ud over den synlige og mærkbare kvalitet, er det lille Jieldé skilt på skærmen. På de gamle lamper er det i metal, hvor de nye har et klistermærke.

 

 

Indenfor & Udenfor har altid et stort lager af de originale Jieldé lamper til salg